25 – dagen derpå

Jeg har lige fyldt 25 år og må indrømme at jeg aldrig rigtig har brudt mig om at holde fødselsdag. Folk omkring mig tror typisk det er fordi jeg er ydmyg og ikke værdsætter mig selv nok til at mene, at jeg fortjener en dag hvor jeg fejres – men det er kun den halve sandhed. For inderst inde synes jeg det er rart at overvældes af kærlighed på sin fødselsdag den ene dag om året, ligesom alle andre.

Af frygt for at lyde utaknemmelig for al den kærlighed jeg fik på dagen samt dagen inden til familiefejringen, så bliver jeg næsten altid skuffet på min fødselsdag. Jeg savnede min familie på selve dagen. Jeg savnede mine tætteste veninder. Jeg savnede det gode vejr – det er dog ingens skyld. Det er intet af det faktisk. Fordi jeg har udsendt signaler om min fødselsdags ligegyldighed ligeså langt tilbage jeg kan huske.

Jeg tror – for at være hudløs ærlig – at jeg ønskede at nogen ville se igennem mig, og faktisk synes det ville være hyggeligt at fejre mig. For jeg synes det var ret sørgeligt, at dét, der gjorde mig gladest, var den kærlighed jeg fik virtuelt og over telefonen. Jeg har en teori om, at hvis virtuelle lykønskninger på Facebook, IG og Snapchat er dét, der skaber mest glæde på din fødselsdag, så skal der laves om på nogle ting i sin virkelighed.

Jeg er klar over hvor utaknemmelig jeg lyder, for det handler ikke om hvad du ikke fik af kærlighed, men lige netop dén kærlighed du fik. Det havde jeg ekstremt svært ved at sluge på selve dagen. Men idag – dagen derpå – har jeg fundet en ro i at det vigtigste er, at jeg fejrer mig og ikke afhænger af andre. Uden at lyde alt for Anders Fogh-ish, er man virkelig sin egen lykkes smed, og man skal for alt i verden huske at være taknemmelig.

Morgenen til mine 25 nye år vågnede jeg op til et dødsfald i familien i Kurdistan. Min mors fætters kone – det lyder fjernt, men hun var den dejligste sødeste ældre dame. Må hun hvile i fred. Jeg hørte fra én af mine kære, hvis tætte familievenner havde mistet deres mor. Må hun hvile i fred. Jeg har en veninde, hvis fars dødsdag tilfældigvis var samme dag. Må han hvile i fred. Jeg har en anden veninde, som har mistet en ung dame i sin familie. Må hun hvile i fred. Dén slags sørgelige nyheder gør at man skal være taknemmelig for at ældes, uanset om man fejres eller ej.

kiss-lips.png

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s