han0ka

En kammerat og jeg gik en tur i aftes. Tidligere på ugen havde han haft kørt sin farmor til øjenlægen, og siden da oplevede han en uro i kroppen – den uro kender jeg desværre godt til.

Der er mange fantastiske ting, der sker i takt med at blive voksen. Man bliver klogere på livet, på verden og på sig selv. Man bliver herre over sin frihed, sine valg og sin livsstil. Man tager kontrol. Men i takt med at vi bliver voksne og tager kontrol over vores eget liv, går det op for os at vores ældre familiemedlemmer ikke bare bliver ældre, men også svagere.

De går ikke lige så lange ture eller leger så lang tid med familiens småbørn længere. De har ikke det samme overskud. De bevæger sig lidt langsommere, ser og hører lidt ringere og har langt hyppigere besøg til speciallæger. Det er hjerteskærende at se dem klare sig igennem hverdagen på medicin og begrænset aktivitet.

Det kan være en rigtig svær erkendelse for ikke bare dem, men også deres nærmeste.

De er ved at blive gamle.

Det er noget vi som unge voksne kan se nu. Jeg har personligt altid været så optaget af mig selv, at det først er på de senere år jeg har fået øjnene op for realiteten. Selvom det er med ynde, ældes mine forældre.

De er i deres start-60ere og er heldigvis rigtig gode til at passe på dem selv. Alder er dog begyndt at indhente dem, og de har accepteret hvad det indebærer. Men det har jeg ikke.

Jeg fælder en tåre for hverandet lægebesøg (før var det hvert, så jeg bliver bedre), og læser om potentielle sygdomssymptomer de måtte have, hver gang jeg hører et av eller aner en smerteundertrykkende mine på deres ansigter.

Heldigvis er de altid ved godt mod, og det er altid en helt unik følelse af lykke at se deres young love efter snart 40 års ægteskab.

Men jeg skal acceptere det. Det er en del af livet, og vi unge voksne må tage ansvar for vores ældre og deres velvære. Vi må gøre en indsats for at de får den hjælp de har brug for, for ikke at forværre en lidelse.

Jeg vil hjertens gerne høre fra dig, hvis du har erfaringer og idéer til hvordan man skal indstille sit mindset og hverdag for at være der for at tage vare på sine kære og nære.