Vi går alle igennem svære perioder i livet, og mangler til tider overskud til at give tilbage til samfundet og gøre en forskel. MEN, noget der har hjulpet mig igennem eksistentielle kriser (!), har jeg kastet mig ud i frivillige projekter – og hold dog op, hvor er det godt for sjælen.
TakeMyHand
Jeg blev i sommers medlem af frivilligforeningen TakeMyHand. TMH er en uafhængig og upolitisk NGO, som består af en gruppe unge ildsjæle med forskellige baggrunde. Organisationens formål er, at yde humanitær og nødhjælp både globalt og nationalt når katastrofer og konflikter rammer.
Good Vibes & Games: Soccer for Kolkata
TakeMyHand inviterer dig, dine venner og dine kære til en dag spækket med stabil underholdning i form af en fodboldturnering, DJ, live musik og en masse andet!
HVOR: Hafnia-hallen
HVORNÅR: Søndag d. 14. oktober 2018
INDGANGSPRIS: 50 kr.
TURNERINGSTILMELDINGSPRIS: 500 kr.
Læs mere om eventet HER
Tilmeld jeres hold HER
Der vil endvidere være en række hyggelige boder med alt fra udsmykning og friske klipninger fra én af de mest populære frisørsaloner i København til konkurrencer med store som mindre præmier. Eventet er derfor ikke kun til de, der brænder for at spille fodbold, men til alle, der har lyst til at hygge sig samtidig med at de spenderede penge går til nogle af verdens mest hjælpeløse.
Som altid vil vi sende alle de penge du bruger denne dag til et velgørende formål (undtagen enkelte udgifter til TMHs tøjkollektion). Pengene går til den danske organisation Gadens Børn, som støtte til en lille skole til gadebørn og mødre fra nærliggende slumkvarterer i Kolkata, som de driver.
Kan du ikke komme?
No worries! Støt sagen ved at donere på nedenstående MobilePay-nummer.
Leave a Reply