JOB, KÆRLIGHED & VELVÆRE

Damn, det er længe siden jeg har skrevet noget herinde. Undskyldninger er der mange af, men den eneste jeg vil komme med, er at jeg ikke har kunne overskue det. Og det er jeg egentlig okay med. For NU skal du bare høre hvad der er sket siden jeg sidst skrev noget her.

KARRIERE
Sidst jeg tjekkede ind, var jeg ansat som Project Manager på et digitalt marketing bureau – et job, der gav mig indsigt i bureau-verden med alt hvad det indebærer. Her udviklede jeg mine kompetencer inden for projektledelse, digital marketing, content creation og client relationship. Faktum er at jeg efter cirka et år blev total udbrændt af overarbejdet. Mine nære og kære kan signere for det her; jeg var blevet fuldstændig opslugt af mit arbejde. Alt min tid gik på arbejde, og al den tid jeg ikke var på arbejde, var mine tanker stadig på kontoret. Hvad der startede med omkring 40 timer ugentligt blev langsomt konverteret til 60-70 timer.

Det har fået mig til at indse, at jeg ikke er et karrieremenneske, hvis 60-70 timer ugentligt er hvad der skal til. Jeg lægger gerne 10-15 timer ugentligt oveni, da jeg stadig er ung og uerfaren iflg. alle ledere på LinkedIn. MEN, jeg ofrer ikke min kvalitetstid med mig selv og mine nære og kære for nogen eller noget. Jeg har opdaget at det er vigtigere for min lykke end noget andet.

NU er jeg jobsøgende, og sætter kurs mod stillinger hos organisationer, der er store og har en HR afdeling. Hvis du hører om digitale marketing/projektledelse/SoMe stillinger derude i hovedstadsområdet, må du gerne holla at your girl.

KÆRLIGHED
Min kære partner og jeg er gået fra hinanden. Det var nok ét af de sværeste beslutninger, jeg har skulle træffe. Det blev til lidt over 3 års kærlighed, og en masse drømme om en fremtid sammen. Jeg ville lyve hvis jeg sagde det ikke føles som en meteor på hele min tilværelse. Alas, der er en mening med det hele og det vil jeg hvile i.

VELVÆRE
Med ovenstående modvind har jeg derfor skulle prioritere mit velvære. Jeg er derfor så småt begyndt at dyrke yoga og prioritere min kost. Jeg ser folk jeg elsker, og forsøger at investere min tid i læsning istedet for Instagram, madlavning istedet for JustEat og fællesskab istedet for (for meget) alenetid.

Hvordan går du og har det? Jeg ved mange forventer et “fint tak”, men jeg mener det dybt seriøst. Jeg vil rigtig gerne vide hvordan lige netop DU går og har det.
Nogle gange er det nemmere at dele med en fremmed på internettet. Ligesom jeg lige har gjort.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.