De fire ting jeg skal opnå inden året er omme

Det er snart sommer, solen er begyndt at skinne og livet er godt 💗 2018 behandler mig fantastisk indtil videre, og det er jeg enorm taknemmelig for.

Hvis du har haft læst mit indlæg om mine nytårsfortsæt for det her år, har du set hvilke mål jeg har sat for mit liv inden året er omme. Ellers får du lige et recap her

• at finde et arbejde inden for marketing og kommunikation

• at tage mit skriv til det næste niveau og at blive bedre til at blogge

• at have mere økonomisk stabilitet

• at begynde at forholde mig til mulighederne for et ægteskab

Jeg er langtfra i mål med alt ovennævnte, men altså, vi er også kun i maj måned.

JOBFRONTEN

Først og fremmest har jeg (endelig!) fået et arbejde inden for min uddannelse! Til trods for det er en super usexet industri, får jeg lov til at have det fulde ansvar for al marketing(e-mail, content, social media, advertising, strategy, etc etc) for intet mindre end tre brands. Det er virkelig en mundfuld og super udfordrende, men jeg hygger mig med det.

giphy-2

ØKONOMISK PLUS

I forlængelse af det nye job, har min økonomi fuldstændig ændret sig! Selvom penge er langtfra mit livs omdrejningspunkt, er det en afgørende ressource på rigtig mange måder. Så det er dejligt med plus på kontoen (for engangs skyld).

giphy.gif

SKRIVELIV

Jeg må indrømme at jeg har negligeret dette mål – hvilket også kommer til udtryk i min mangel på aktivitet her på siden. I alt virvaret med det nye arbejde, har jeg skulle finde en ny balance i hverdagen. Under ledighed gik jeg i seng ved en 6-tiden hver morgen og nu skal jeg op på det tidspunkt. Needless to say, det har krævet noget tilvænning. Jeg elsker at skrive og vil inderligt implementere det i mit liv som en del af rutinen.

ÆGTESKAB

Ah, nok den mest juicy af alle målene. Uden at snakke for stort eller risikere at få onde øjne ligesom sidst, tror jeg at det er sikkert at sige at 2018 er året jeg bliver forlovet. Mere tør jeg simpelthen ikke sige på den front, men jeg LOVER at dele det med jer, når/hvis (Insha’Allah) det bliver tilfældet.

Solitaire engagement diamond ring won wooden organic background.

Udover ovenstående, holdte jeg min 26. fødselsdag i april med mine kæreste og næreste venner, der er nogle af de mest fantastiske mennesker jeg nogensinde har mødt. And that’s selling them short.

Jeg har også meldt mig ind i fitness, men har været foruroligende inaktiv, så kan ikke blære mig med min muskuløse krop endnu. Det kommer forhåbentlig på et tidspunkt. Og hvis det ikke gør, er det sgu heller ikke jordens undergang med lidt bollehåndtag og topmave. #MoreToLove

Som altid, tak for du læste med ♥️





Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Blog at WordPress.com.

%d bloggers like this: