PUUUUHA, det har uden tvivl været mit livs mest travle sommerferie. Med en kandidat i hus (YAY!) gik jeg på sommerferie med rigtig god samvittighed og en kæmpe behov for at rejse, da jeg månederne forinden spenderede al min tid med min computer, hvor vi sammen boksede om at skrive et speciale. Det var hårdt for os begge, men den tid er heldigvis slut nu. Til de interesserede skrev jeg speciale i samarbejdsprocesserne var mellem pladeselskaber og hiphopartister. Det gik godt AlhamdulIllah.

Efter lidt over to uger med velfortjent afslapning og 2-3 vagter om ugen på mit deltidsjob, drog jeg kursen mod Malta med EF, Education First, som sprogrejseleder. Jeg havde aldrig været på de efter sigende smukke øer før, så tænkte at det måtte opleves. Jeg havde tidligere prøvet at være sprogrejseleder med EF og det var en rigtig god oplevelse. Denne gang var det yngre børn, længere tid og et langt varmere sted. Det var noget af det mest intense arbejde jeg har haft, både på godt og ondt. Som sprogrejseleder er du nemlig ikke blot leder, men også mor, veninde, kollega, socialpædagog, psykolog, sur på chefen, menneske og ekstrem søvndepriveret. Det er dog altsammen dét værd og jeg havde 100% gjort det igen, da jeg havde dejlige børn og fantastiske kolleger.

Hvis du undrer dig over hvorfor der er så få billeder fra en 3-ugers tur, er det fordi jeg var i et slagsmål med nogle alkoholikere en aften, hvor de skubbede mig og smadrede min telefon fuldstændig. Så derfor er der desværre ikke særlig mange billeder. De vækker dog stadig minder og det er det vigtigste ♥️

Her er et glimt af livet som sprogrejseleder med EF. God fornøjelse


Læs mere om EF HER

Læs mere om karrieremuligheder hos EF HER

Stay tuned og tak for du læste medkiss-lips-4

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Trending

Blog at WordPress.com.

%d